Køb ærtesten i poser / bigbags billigt – Tjek pris

Belægningssten og småsten, som eksempelvis ærtesten, er begge velegnede og flotte i en indkørsel. Så hvad du vælger af de to typer belægning, er en smagssag. Det er et spørgsmål om pris og egnethed det enkelte sted.

Vælg den rette belægning

Skal du have lavet ny indkørsel, skal du også vælge belægning. Der kan være flere hensyn at tage. Først og fremmest er det selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag, og hvad du foretrækker. Det kan også være et spørgsmål om økonomi, for der er ingen tvivl om, at den dyreste løsning er belægningssten. Stenene er dyrere at købe, og hvis du ikke kan lægge dem selv, skal du have en brolægger til det. Endelig kan der også være steder, hvor den ene løsning er mere egnet end den anden.

Har du for eksempel brug for at kunne skrabe sne i din indkørsel, er småsten ikke så godt et valg. Så skal du vælge en fast belægning i stedet.

Omvendt har regnvandet meget lettere ved at trænge igennem en belægning med småsten, og det reducerer risikoen for oversvømmelse.

Småsten i indkørslen

Det er ikke alle småsten, der er lige egnede i en indkørsel. Helt små sten som perlesten kan sætte sig fast i bilernes dæk Større stentyper som ærtesten, der er 8-16 mm, er derimod alle velegnede, fordi de er tilpas store til, at de ikke sætter sig fast i bilernes dæk.

Når du skal lægge ærtesten i din indkørsel, skal de lægges i et lag på cirka fem cm. Men inden da skal du lægge et lag stabilgrus på cirka 10-15 cm., der skal stampes, så du har en hård og fast bund, som kan klare trykket fra bilerne.

Ærtesten i en matchende farve

Når du skal anlægge en ny indkørsel med ærtesten, kan du jo lige så godt vælge sten, der matcher farven på huset og eventuelle andre fliser eller natursten, som du allerede har i haven og indkørslen.

Til et hvidt hus med sort tag ser det for eksempel flot ud at vælge ærtesten i sorte, hvide og blålige farver. Et hus i brunlige, rødlige eller andre varme naturfarver passer godt sammen med ærtesten i de samme farvetoner.

Måske har du også allerede fliser eller belægningssten, som dine nye ærtesten skal støde op til. Og så vil det også se flot og harmonisk ud at holde sig i den samme farveskala.

Ærtesten til haven

Ærtesten er ikke bare velegnede til indkørsler og gårdspladser. Mange bruger dem også på gangstier rundt i haven eller rundt om huset. Det giver et naturligt og lidt rustikt udtryk i haven.

I havebede, hvor du gerne vil skjule jorden og slippe for at skulle luge ukrudt, er ærtesten også meget anvendelige. Men husk at lægge en fiberdug i bedet, inden du spreder ærtestenene ud, ellers finder ukrudtet hurtigt vej op mellem stenene.

Fra hav eller grusgrav

Nogle ærtesten er gravet op fra grusgrave. Det er de såkaldte natursten. De er typisk røde, brune og gule i farven, hvorimod de sorte og hvide ærtesten typisk er gravet op fra havet eller søer. De kaldes derfor sø-/havsten.

Naturstenene kan godt være lidt beskidte, når du får dem leveret. De skal først vaskes rene af regnen. Det bliver de efter nogle dage med regnvejr.

Få stenene leveret til døren

Ærtesten leveres typisk i en bigbag med et indhold på 1000-1500 kg. De fleste steder er der levering med i prisen på stenene. Det er også nødvendigt, for skal du i gang med at anlægge en indkørsel, skal du bruge temmelig mange sten, inden du er færdig. Lægger du ærtestenene i et lag på cirka fem cm., kan du dække omkring 13 m2 med et ton sten.